Bøsser og fattige børn. Velkommen til Texas

Alamo colonia_0273
Originally uploaded by Jakob Vølver

Hej folkens

Selvom jeg ikke skriver meget blog i øjeblikket så skal I da ikke snydes for at se hvad jeg render rundt og laver.

Klik på billedet eller følg linket her:
http://www.flickr.com/photos/jakobjv/

Flickr er en hjemmeside, hvor jeg smider mine billeder op på jævnligt. På siden er der små mapper med billeder ude til højre. Klik på dem.

Når mappen er åben vises et billede og for at bladre til næste billede klikker man ude til højre på det næste lille billede i rækken.

God fornøjelse

Bye, bye Hakkebakkeby

Okay, der er vist ingen vej udenom. San Francisco ligger indhyllet i tåge 20 km syd for mig. Jeg sidder i Oakland lufthavn ,og først nu går det op for mig, at 20 km er det tætteste, jeg kommer på San Francisco i meget, meget lang tid.

Farvel til de legesyge, pastelfarvede, victorianske huse og Hakkebakkebyens bølgende infrastruktur. Farvel til fantastisk, mexicansk mad i the mission district, foto-udflugter med nørderne fra Photo II, kaffe på L’s Café, farvel til French Toast Delight med Terry og Adam på St. Francis søndag formiddage (teknisk set søndag eftermiddage, men stadig forholdsvist tidligt). Det er slut med oatmeal (havregryn) i Terry’s køkken og slut med lyden af klirrende flasker i en indkøbsvogn, når de hjemløse triller forbi vinduet for at rode i skraldespanden, når byen er gået i seng.

Ja, undskyld mig, hvis jeg lyder en kende nostalgisk, men livet i San Francisco har været et fantastisk kapitel i en temmelig velskrevet bog. Heldigvis en slidstærk paperback, som jeg kan krølle og tage med mig resten af livet.

Faktisk ved jeg ikke helt hvad jeg skal skrive nu. Føler mig tom for både røverhistorier og hverdagsberetninger. Men synes alligevel, at jeg lige ville runde San Francisco-bloggen af med et par bevingede ord - nu da jeg sidder i en lufthavn…
Og det er ikke, fordi jeg ikke glæder mig til at komme til George Bush’ hjemegn, Texas, hvor jeg skal tilbringe en måned for at skrive Hovedopgave for Journalisthøjskolen. Jeg glæder mig til at skrive om Dallas, der er blevet bøssemagnet, om Texas politistyrke, der er blevet afhængige af narkopenge og om de sørgelige byer, hvor op imod 45% af alle indbyggere lever under fattigdomsgrænsen. Det bliver en udfordring af de helt store – især fordi jeg skal rende rundt på den amerikanske side af den amerikansk/mexicanske grænse, hvor 97,6 procent af befolkningen er mexicanere, og jeg ikke tale spansk. Så jeg skal finde mig en fixer, der kender området , sproget og kutymen.

Når historien er i hus tager jeg til Mexico for at skrive den færdig. Bagefter krydser jeg grænsen og håber at kunne vende tilbage til USA på turistvisum. Nødvendigt fordi mit studentervisum udløber 2. september og jeg skal blive her i Guds eget land til 22. oktober.

Men min største frygt lige nu er, at jeg bliver stegt levende i Texas. 27 grader om natten, 40 grader om dagen. Jeg kan allerede høre lyder af min begyndende 30’er-dunk syde. Jeg frygter at ende mine dage som bacon. Stegt i mit eget fedt. Hvad nu hvis jeg slet ikke kan tænke i den varme. (Nedenfor laver jeg plads til dårlige kommentarer, om at det nok ikke er varmens skyld etc.)
-
-
-
-
Det burde være nok – så sjove er I heller ikke.

Som den ivrige bloglæser har bemærket (mor, du ved hvem du er) så har der været lidt langt i mellem indlæggene på det sidste, og det beklager jeg, men jeg har haft travlt med at have det som blommen i et æg. (Jesus Christ – først bacon og nu æg. Er jeg bygget af morgenmadsmolekyler?!)

Jeg ved ikke, om jeg får skrevet så meget fra de næste etaper, men her er et forsigtig bud på et program:

En uge i Dallas i nord-Texas. Greyhound-bus til Brownsville i syd, bil op til Kingsville på en af verdens mest trafikerede landeveje (altså narko-trafik – ikke biler), tilbage til Brownsville, der ligger lige på grænsen til Mexico. En uge i Mexico, hvor Terry kommer ned og mødes med mig. Derefter en måneds tid i New Orleans eller noget i det nabolag og så op til New York, hvor jeg håber at have et par uger inden foto-workshoppen finder sted i en lade oppe nord på i staten New York d. 10.-14. okt. Bagefter har jeg en uge mere i N.Y. City og så er det direkte fly hjem til Kastrup, hvor jeg lander d. 22. okt. 7.15.

Glæder mig allerede til at bestille pizza som jeg kan skære ud i mit fantastiske køkken på Nørrebronx. Og ikke mindst være sammen med venner og familie igen!!

Men først skal jeg steges i Texas ☺

PENGE, PANSERE, PIKHADERE OG PARAGRAFRYTTERE

Hej folkens

Så er den danske hedebølge nået til San Francisco, og jeg sidder inde på mit værelse i ly for solen. Spiser havregrød og drikker en kop morgenkaffe.


Ting der er sket og ikke sket siden sidst:
(I uprioriteret rækkefølge og uden nogen som helst form for tids- og situationsfornemmelse.)

1) Er blevet kylet ud af parken af panserne, den dag byen fejrede, at homo'er nu kan gifte sig lovligt i hele Californien. Det var en meget, meget rolig hyggeaften indtil politiet begyndte at råbe i deres megafoner, blænde folk med deres lommelygter og køre politibilerne IND i parken, mens betjentene gik foran billygterne som mørke silhuetter og fejede folk væk. De fik deres vilje. Men folk forlod parken dybt frustrerede og aggressive og med langt større risiko for at gøre noget stupidt end før "the cops" dukkede op. Jeg erindrer det danske politi som værende lidt mere i besiddelse af sund fornuft, men måske jeg husker forkert...

2) Jeg fik A for min opgave om racisme (Til trods for at jeg brugte halvdelen af opgaven på at fortælle min afro-amerikanske professor, at han tager fejl i sin racisme-definition.)

3) Skrankepaverne har overgivet sig og har givet mig arbejdsvisum, der gælder til september. Regner med at komme hjem til Kbh. omkring 1. september. Glæder mig til at se jer!

4) Jeg er forelsket. Hun hedder Oticon. Hun er en fond, og hun har lige givet mig 15.000 kr. i støtte til mit fotojournalistiske eventyr. Jeg undersøger nu, om det er juridisk muligt at gifte sig med en fond. Jeg eeeeelsker hende!

5) Høfeber findes også i USA. Aaaaaaatjuh!

6) Min veninde Sisse vandt en fotokonkurrence, og viste således studerende fra hele Bay Area, hvordan man lave god fotojournalistik! Godt gået, Sisse!

7) Jeg har haft besøg af Jesper og Mie fra Danmark. Det var en fest! Mie og jeg var til surreel karaokeaften i en nedlagt mineby, og Mie har stadig mareridt om den tudsegamle guldgraver, der sad i hjørnet hele aftenen. Tavs som graven og urokkelig som en klippe, var han. Med furet ansigt og guldgraverhat. Byen hedder Mariposa og ligger ved Yosemite. En lille snotby, hvor teenagere fredag aften hænger ud foran pizzariaet, mens de diskuterer, hvordan de kan slippe for at gå i kirke i morgen. Byen er mindre end Spentrup (min fødeby i Jylland) og alligevel ligger der 6-7 kirker på rad og række på hovedgaden. Selv pizza-mutter citerede bibelske passager uden tøven, da Mie og jeg lige ville afprøve de lokales tro.

8) Jesper og jeg var i Los Angeles. Kan ikke anbefales! Der er INTET i den by! Men vi så da Tom Cruises havelåge, lavede karatespark foran legenden Jackie Chans hus og strakte hals for at se om Paul McCartney var hjemme. Men nej for fa'en, hvor er den ligegyldig! John Lennon havde ret: "LA er en parkeringsplads, hvor man snupper en hamburger på vej mod San Francisco". Det eneste vi egentlig havde glædet os rigtig meget til var at komme på Universal Studios store tur i kulisserne. Folk der kender mig godt, vil ikke blive overrasket over at vi kom for sent til turen, som vi ellers havde betalt for. Men vi havde det rigtig skægt alligevel, og turen langs Highway 1 er fantastisk.

9) Min fotolærer har smidt mig ned fra et A til et C minus ved seneste karaktermåling. "What happened?!!!" stod der på sedlen. "Ja, jeg har jo haft besøg, og mine venner er lidt vigtigere for mig end at tage et billede af et byrådsmøde, sorry!" Det forstod han faktisk godt, og har i øvrigt inviteret Sisse og jeg til Sydfrankrig, hvor han har et hus :)

10) Jeg har bedt om at flytte ud af mit værelse hurtigst muligt. Orker ikke min husværts humørsvinger og mystiske virkelighedsopfattelse mere. I sidste uge stod vi i
køkkenet og talte om den trådløse netforbindelse, som vi deler her i huset. Hun havde oplevet nogle mystiske udfald og mails, der ikke blev sendt på det seneste. Jeg sagde, at det var mærkeligt, for mit net kørte perfekt. "Ja," sagde hun. "Men jeg tror på at mennesker har forskellig mængde elektricitet i kroppen, og min kan godt nogle gange være skyld i at web-sider lukker ned. Det er det samme, når jeg er i dårligt humør, så vil bilen ikke starte."
Jeg nikkede forstående, og gik ind på mit værelse, og aftalte at flytte over til min veninde Terry som har et ekstra værelse. Hun bor sammen med to bøsser, der lige har fået en søn samt en 38 årig rødhåret gut, der ser Terminator to gange om ugen, og for nyligt lige har indrykket en annonce i den lokale udgave af Den Blå Avis, hvor han efterlyste rødhåret piger til at yngle på, så racen kan sikres. Det lykkes. Og ifølge Terry, så lyder det som om nogen saver en cykel over, når to rødhåret mennesker parrer sig.

11) Jeg har været til ædekonkurrence i "Verdens aspargeshovedstad", Stockton og set verdens hurtigste kæbe fortære 4,4 kg. dybstegte aparges på 10 minutter.

12) Har sidste skoledag på onsdag. (Jakob, 32 år.) Tilbage er kun Hovedopgaven på journalisthøjskolen efter sommeren, og så er jeg en fri mand. Fri kan her tolkes som arbejdsløs jf. de faktiske forhold i journalistikindustrien.


13) Ud af det blå fik jeg for to uger siden besked om, at Sigrid fra DJH og jeg har fået penge fra Danida til at rejse til Etiopien og lave historien om kvinder, der dør under fødslen. De har verdens højeste dødsrate for fødende kvinder (1 af 10) - Danmark har verdens laveste.

14) Min husværtinde, der er glødende feminist, begyndte næsten at græde, da jeg fortalte hende, at Hillary Clinton-nøddeknækkeren faktisk er lidt sjov. (Den forstiller Hillay i jakkesæt, og ja...du ved...) Min husværts kæbe begyndte at vibrere og øjenene blev blanke i afmagt. Jeg fortalte, at hun ikke skulle tage det personligt, men det valgte hun at gøre. For nøddeknækkeren er bare sådan et godt billede på, at hele verden hader kvinder. "Jeg kender meget meget få kvinder, der ikke enten er blev voldtaget, banket eller slået ihjel" sagde hun. Jeg fortalte hende naturligvis ikke, at jeg synes hun skal forsøge at udvide vennekredsen til andre end folk i terapigrupper. To minutter senere overfyldte hun min email konto med artikler om hadet imod Hillary og alle de sexistiske aspekter. Og hun har ret i, at der er blevet kørt på, at Hillary er en kvinde. Men det er valgkamp for fanden! Folk siger stupide ting i desperation! Det betyder ikke, at hele verden hader kvinder. Geeez! Hader hele verden måske gamle mennesker, fordi nogle siger McCain er for gammel til at være præsident?!

Det interessante var så, at den artikel min husværtinde (som jo er advokat) brugte som bevismateriale for det alt om sig gribende kvindehad, handlede om KVINDER, der hader Hillary.

15) I går dyppede jeg for første gang mine fødder i Stillehavet. Mega koldt!!!!

16) Dette er en overspringshandling. Jeg burde skrive opgave om bygninger i San Francisco.

17) Opdagede i går, at der findes en lov i USA, der forbyder at man parkerer sit automobil i mere end 30 minutter med mindre køretøjet er bundet til en hest.

Nå, jeg må tilbage til bøgerne. (Det er bare noget man siger, når man skal øve til eksamen. I virkeligheden skal jeg bare memorisere 100 spørgsmål/svar om San Francisco historie samt copy/paste fra diverse hjemmesider for at kunne levere varen. Men "tilbage til bøgerne" lyder bare lidt mere ambitiøst.)

Ha' det godt alle mand. (m/k naturligvis)

Her er Jesus-artiklen

Politiken har også smidt artiklen om Jesus look-alike konkurrence på nettet.
http://politiken.dk/udland/article488844.ece

Billederne ligger her!


Og så skulle jeg hilse fra musen Joe, der netop piskede henover køkkengulvet i dette øjeblik med retning mod skabet under køkkenvasken.

Bagsiden

Hej folkens

Blot en lyn-update. Hvis I er interesserede i at se, hvordan homoerne i San Francisco kårer byens mest sexede Jesus look-alike, så er det imorgen søndag I skal læse min artikel på Bagsiden af Politiken (så vidt jeg ved).

Jeg har sgu lidt for travlt med lidt for mange artikler pt. så det her er, hvad det kan blive til på bloggen i denne omgang.

Hygge her fra San Francisco, hvor jeg sidder i stearinlysets skær og "fejrer" Earth Hour.

Og kære misundelige, ærlige Sjuske. Når du ikke er nævnt i bloggen, så er det fordi jeg aldrig tænker på dig, når jeg skriver. Men når jeg skider, så er det altid med dig i tankerne!
Ild i piben, sjuske!!!

Stary stary niiiight.

Road trip er en realitet. Vi smider Hilux'en rundt i Sierra Nevada bjergene som har vi aldrig lavet andet. Men måske vi SKULLE have lavet andet. F.eks. læse kort.
I går eftermiddag røg vi ud på en 8 timers de-tour fordi vi ikke havde læst "det med småt".
Vi er på vej til Death Valley og den hurtigste vej er igennem Yosemite. Hvis ikke lige passet er lukket om vinteren.

Men vi hygger os. Og stopper næsten aldrig for at tage billeder, og det tager altid kun 5 min. hvert sted. Ikke 1 time eller sådan noget pjat. Hmmmmm....det er jo løgn Jakob!

Kommer vi nogensinde til Death Valley?

JAKOB SNAKKER SORT

SPISER JEG PENIS?!
Det er lørdag aften. Jeg sidder i køkkenet og er ved at koge pasta på gasblusset. For første gang i to en halv måned skal jeg stege et stykke kød. På pakken står der, at stykket hedder "sirloin". Det er en saftig og rød sag, og sådan som det ligger svøbt i plasticfolio foran mig, ligner det til forveksling et hvilken som helst stykke kød fra Føtex.

Men jeg er ikke helt sikker på, hvad det egentlig er jeg skal igang med at spise, så jeg slår det lige op, mens jeg sidder og skriver denne blog og venter på at vandet koger. Hvad fa'en er en "sirloin"?!

"Sir" betyder jo en herre. Det kender vi fra både film og virkelighed: Yes, sir. Good evening, sir.
Men hvad betyder "loin"?

Min ordbog her på computeren siger:

• ( loins) chiefly poetic/literary the region of the sexual organs, esp. when regarded as the source of erotic or procreative power : he felt a stirring in his loins at the thought.


Loin synes altså at betyde kønsorgan eller noget i det nabolag. Og da der er tale om en "SIR loin", kan jeg konkludere, at jeg til aftensmad skal have penis med pasta.

På emballagen står endvidere, at kødet er "uden knogler", hvilket er med til at bekræfte min teori yderligere.

Well, det er jo San Francisco, så måske penis ligefrem en form for egnsret.


HVA' SÅ THOMAS JEFFERSON, DIN GAMLE RACIST?!
Den tredje præsident i amerikansk historie var Thomas Jefferson. Elsket og hyldet som den mest begavede af alle præsidenter. (Hvilket umiddelbart ikke siger så meget, men alligevel.) Thomas Jefferson var SÅ klog, så indsigtsfuld og visionær, at dengang salig John F. Kennedy inviterede samtlige amerikanske Nobel-pristagere (dog kun de levende) til middag i Det Hvide Hus, blev Kennedy citeret for følgende:
"Aldrig har der været samlet så meget viden på dette sted. Undtaget de dage, hvor Thomas Jefferson sad her og spiste alene."

Det er da noget af et skulderklap. Især taget i betragtning, at Thomas Jefferson var erklæret racist og af den overbevisning, at det ikke kun er den måde slaverne i generationer er blev behandlet på, der gør dem underlegne, men at deres race ganske enkelt underpræsterer i forhold til hvide mennesker.


HVIDE KAN IKKE DUNKE OG SORTE KAN IKKE DIGTE
Næ, selv om de får de samme vilkår, så er negerbasserne stadig laaangt bagefter den prægtige hvide mand. Tillad mig at citere direkte fra Uafhængighedserklæringens mester ham selv.

“Misery is often the parent of the most affecting touches in poetry. Among the blacks is misery enough, God knows, but no poetry.”
--Thomas Jefferson (fra The Notes on Virginia)

Frit oversat i forhold til citatets oprindelige sammenhæng: hvis dit liv stinker, er der større chancer for at producere stor poesi. De sortes liv stinker ved Gud så rigeligt, men de kan stadig ikke producere poesi.


Er det ikke fantastisk argumentation? Hvorfor kommer jeg pludselig til at tænke på Monty Pythons sketch med kvinden, der ikke er en heks, fordi hun ikke kan flyde som en sten - eller omvendt. Eller noget...

Jep - denne stolte nation er bygget på ordene fra gode gamle racister.
Men måske er det okay. Kunstmuseet Aros i Århus har jo også en lort fra performancekunsteren Uwe Max støbt ind i fundamentet, og deres udstillinger er stadig gode.


A, B, C, D, F
Men hvorfor nu så optaget af Jefferson for tiden?
Jo, mine tre seneste dage er gået med at skrive Midterm Exam i faget American Politics, hvor min Morgan Freeman look-a-like professor (der konsekvent omtaler den kridhvide Thomas Jefferson som "my man brother T.J.") har bedt os sætte begrebet racisme under lup, og drage paralleller til de synspunkter, Thomas Jefferson fremførte i sin tid som guvernør i Virginia. (Der er sørgeligt mange flere eksempler end det groteske, jeg har nævnt.)

Og nu du spørger, så er jeg faktisk ret spændt på, hvad min professor (der vurderes som en af de top 10 bedste politiske forskere i landet) synes om mit 15 sider lange essay, hvor jeg punkt for punkt forklarer, hvorfor han ikke har ret.
Haha, det skal sgu nok gå godt. I Danmark er jeg sikker på, at undervisere sætter pris på udfordringen fra selvtænkende individer. Herovre er jeg knap så sikker på resultatet. Det kan være alt fra A til F.

LÆS IKKE: DETTE AFSNIT ER KUN FOR NØRDER!
Kort fortalt består vores uenighed i, hvordan begrebet racsime skal defineres. Det er nemlig forholdsvist svært at diskutere noget, hvis man taler om to forskellige ting - hvilket alle jer, der er gift formentlig nikker genkendende til. (Jeg sagde nikker - med k!)

Professorens defintion er: "Racisme er at tage en beslutning eller udforme politik på basis af race for at kunne bevare kontrol over den anden gruppe"

Jeg argumenterer stolpe op og stolpe ned for, at det han definerer er racediskriminition - ikke racisme. (Som ifølge min definition er "enhver handling, reaktion eller beslutning, der træffes grundet race."

Racisme kan sagtens bo inde i dit hoved som spontane, uvelkomne tanker, selvom du i hjertet og med dit vælgerkryds ønsker, at sorte skal have mere magt og håber, at Obama bliver præsident.
Min professor tager kun højde for bevidst, aktiv racisme, hvilket naturligvis i hverdagen er det største problem. Og det er også rigtigt at vi ofte bruger ordet racisme, når vi mener racediskrimination, men i en videnskabsteoretisk diskussion af ordet racisme, forstår jeg ham ikke.
Uhhh - nu bliver det lidt langhåret på den tørre måde, så jeg stopper inden jeg begynder at lirre alle mine gode sammenligninger med kubisme og nazisme af. Hvis du mod forventning er spændt på, hvordan min argumentation lyder, så råb op. (Det er dig, Mette!)

HOPPE PAUSE
Ja, det er jo påske på begge sider af Atlanten. I Randers har mor sikkert pyntet med lidt grene, og fyldt slikskålen med pseudohjemmelavet chokolade fra Funders, og Laura venter med spænding på påskebordet søndag morgen i Massamåla.
På univeristetet er der Spring Break, og i San Francisco bliver påskehøjtiden fejret lidt mere utraditionelt, end jeg er vant til.

SEXEDE JESUS
Min skabs-excentriske husvært holder påskefrokost med sin lesbiske gruppe, og der er en pris til den af damerne, der ligner Jackie Kennedy mest. (Ja, jeg har allerede set min husværtindes fine hat, og rost den søde plyskanin i køkkenet.)

I parken afholder en gruppe drag queens Honky Jesus konkurrence, hvor de kårer det skår, der kan bære et kors på den mest sexede måde. (Se sidste års vinder, der kørte retrostilen og vandt på sit old school look)

Barnlige sjæle - altså endnu mere barnlige sjæle - deltager i det årlige Bring Your Own Big Wheel-løb, hvor granvoksne mænd og kvinder fræser på trehjulere ned ad den mest kroget gade i byen - med forstuvede ankler og brækkede lemmer til følge.
Personligt vil jeg imorgen heppe på Team Drunken Santas. Et hold bestående af spritstive mænd klædt i julemandskostumer.

Løbet blev kørt første gang for 8 år siden med kun én deltager (arrangøren) og tolv tilskuere. Nu er trehjuler-racet blev et stort tilløbsstykke, hvilket I forhåbentlig kan se på min hjemmeside om en uges tid.


Når løbet er forbi imorgen (søndag) drager jeg på spring break med min amerikanske ven Adam i hans Toyota Hilux 2WD.
Vi ved ikke helt, hvor vi vil hen, men vi ved, at der skal laves fotohistorier for alle pengene.

AHHHHH (BØVS...)
Jeg har nu fortæret både pasta og penis. Det smagte overraskende godt, selvom jeg nok er mere til fillet. (Den lader vi lige stå lidt...sætningen altså. Puha, hvor er jeg glad for, at det ikke ligger til familien at være plat!)

Nå, nu tror jeg, at jeg vil sende mit essay om racisme til en amerikansk veninde, der er advokat. Så kan hun lige tjekke min grammatik, og kan måske fjerne de værste utilsigtede provokationer. Jeg vil jo meget hellere have mine billeder trykt i avisen end have et billede af mig selv i en sagsmappe med teksten: "California State vs. Jakob Volver"

Meeeen...mon det går så galt. Smilet er den korteste afstand, siger man, og det gælder vel også i en debat om racisme. Så trådene kan sikkert reddes ud med lidt sort humor.

Ups - det blev godt nok et langt blogindlæg. Og jeg har ikke engang fortalt, at jeg fik et A i photojournalism, at jeg har været til eksamen i min San Francisco-klasse (venter svar) og at min kristne studievejleder Ms. Jackson ringede til sine venner i menigheden for at skaffe mig adgang til pornoindustrien i Los Angels.

HI - IT'S MARILYN FROM CHURCH
Det skete, da vi på hendes kontor kom til at snakke om et af mine fotoprojekter, der som altid involverer enten sex eller hjemløse narkomaner.
(Marilyn Jackson, der insisterer på at blive kaldt Dr. Jackson så længe, man er på skolens område, er en attraktiv 40-årig afroamerikansk singlekvinde med næsten usynlige grå stænk i krøllerne og et gådefuldt smil, hvis formål er enten at demonstrere dydighed eller skjule det stik modsatte.)
Pludselig kom Dr. Jackson i tanker om, at hun måske kendte nogle kilder i pornomiljøet. Hun deler menighed med en flok bøsser, der kalder sig The Bears. (De er store og behårede, og de kan lide det). Så Dr. Jackson ringede til The Bears for at hjælpe mig (Ja Gorm, du må gerne kalde det en bjørnetjeneste...)

Samtalen begyndte sådan her:

- Hi. It's Marilyn from church. I'm fine, how are you.
- This might be a strange question but do you by any chance know someone in the sexindustry 'cause I'm sitting here with a student of mine and he has this project...

(pause)

Dr. Jackson drejer ansigtet mod mig og smiler lidt.
- Yeah. He is over 21.

Og så fik jeg nogle kontakter. Blandt andet til en "skuespiller", der netop har vundet en pris for sine præstationer. Senere sendte Dr. Jackson mig en mail med flere kontakter, og kæk som jeg er svarede jeg.

"Hi Marilyn - thanks for all you contacts in the sexindustry. Keep 'em coming."


Jo - det går stadig godt i San Francisco :)


Husk at sende mig mails og kommentarer - jeg sætter vældig stor pris på at høre fra jer!!!

kh

Jakob