Jakob crasher sit første fag

FØRSTE SKOLEDAG FOR JAKOB, 32 ÅR.

Det regnede. Og regnede.
Jeg tog en BART (metro) til nærmeste station, hvorefter en shuttlebus kom og samlede alle studerende op og kørte dem (gratis) lige til døren i en minibus.
Amerikanere hører musik hele tiden, i kantinen, på kontorer og alle tænkelige steder. Selvfølgelig også i min shuttlebus, hvor en stor sort Mama bød os alle velkommen med soul godfather James Brown:
"I feeeeeeel good. (di-del-i-del-li-del-di) I know that I would."
For fuld udrykning! Så er man lissom igang med dagen...the american way...
Derefter var det direkte i kaffebaren og få en "medium latte, double shot" til $2.
Ja, skolen har en kaffebar på fuld niveau med hvilken som helst Københavnsk café eller Starbucks. Den ligger oven på poolhall'en og området med spilautomater (..?)

Derefter afsted til første time som jeg blev nødt til at "crashe"

DET ER EN TYSKER
Det første fag på mit skoleskema var "Fotojournalistik for dummies."
De første ord lød: "Dette er et kamera. Dette er en linse"
Hmm. Lige basic nok til mig, tænkte jeg i begyndelsen og overvejede at lade mig opskrive til "Fotojournalistik for knap so dummies" (Photojournalism 2)
Men det er ikke bare noget man lige gør her på SFSU. Faktisk er det svært nok at få fotojournalistik 1, fordi holdet er overtegnet. Og så skal man "crashe" en klasse. Det betyder, at man tropper op uanmeldt, sætter sig på forreste række og lyder helt utrolig engageret i den første lektion. Derefter går man op til læreren og charmer lidt på tysk, fordi hun er fra Deutschland, hvorefter man demonstrerer, at man følger med i hendes undervisning ved at finde fejl i hendes PowerPoint præsentation og så videre.
Alt i alt en dristig succes, der endte med, at hun lovede ikke at smide mig ud af faget, selvom det skulle vise sig, at der ikke er plads nok. Yes sir!
(Sisse var smart nok til at melde sig på Photo 2, da vi havde chance, men så tjekket var jeg ikke...)

Men det er ok. Jeg skal bare lige vende mig til niveauet. Helt ærligt. Læreren gennemgik 5 typer fotos, man kan møde i en avis: portræt, sport etc. Hun forsøgte VIRKELIG at få klassen til at gætte med på, hvilke genrer, man kan støde på i en avis (newspaper - med tryk på første stavelse).
"Come on guys. What would be the thing to put in a newspaper?"
Ingen svar.
"NEWSpaper."
Stadig intet svar.
"NEEEEWSpaper!"
En stille fyr forsøgte sig:
"Landscapes?"
Øh. Nej. Ikke landskabsbilleder i en avis. Jeg tænkte, at det fandme var løgn, så jeg strakte fingeren i vejret for 20. gang.
"I think a NEEEEEWSphotos would fit in nicely in a newspaper" sagde jeg fra forreste parket. (ikke helt så hovent som det lyder her)
"YES it would!" udbrød lærinden.
SURPRISE!!!!

Nå, nu skal jeg nok slappe lidt af. Især taget i betragtning at jeg formulerer mig af helvede til i timerne fordi mit engelske er så usselt. Og det bliver absolut ikke bedre af at hænge ud med hollændere, nordmænd, franskmænd, svenskere og Sisse og Stine. Jeg kommer muligvis hjem den værste amerikanske accent EVER!
vi taler allesammen engelsk til hinanden, men vi har alle vores begrænsninger, så de bliver nogle gange til nogle ret morsomme samtaler. For eksempel denne her.
Hørt på en larmende bar:

Rose (hollandsk pige): How old are you?
Jakob: What?!
R: How old are you?
J: I'm thirty two!
R: What did you say?! Thirty two?!
J: What? Are you dirty too?
R: What do you mean a turtle too?!

Yep - sådan hygger vi os i bedste Hjullerup Færgeby stil.


Nå, men mit næste fag var "Perspectives on American Culture", hvor vores første lektie er at læse om 12 grunde til at USA er ved at skifte fra demokrati til diktatur, hvis man skal overfører de mekanismer der var til stede da Italien og Spanien andre lande skiftede fra demokrati til diktatur. Tror det bliver et spændende hold. Og professoren er vildt hyggelig. En gammel rotte.
"Oh - you are from Denmark. Do you know that movie "Mifune"?"
Sure do...
Igen var der musik. Mild jazz til at sprede god vibrationer, inden vi gik igang.

Godt så. Jeg vil stoppe for denne gang. Er ved at planlægge at min tidligere chef fra JP Flemming Rose kommer herover og fortæller om Muhammed-krisen.

Auf wiedersehn :)